
Formidling har altid været en central del af mit arbejde, ikke fordi jeg bevidst satte mig for at blive god til det, men fordi jeg hurtigt opdagede, at det var nødvendigt. Når man arbejder i krydsfeltet mellem mennesker og teknologi, bliver man ofte den, der skal skabe mening i noget, der kan virke abstrakt eller uoverskueligt. Jeg har igen og igen stået i situationer, hvor min vigtigste opgave var at gøre det komplekse forståeligt og skabe ro i noget, der ellers kunne skabe usikkerhed.
I dette indlæg deler jeg, hvordan jeg arbejder med formidling som en praktisk kompetence — fra at forstå modtagerens behov til at gøre abstrakte koncepter konkrete — og hvorfor det er blevet en naturlig del af min faglige identitet.
At forstå før man forklarer
God formidling starter ikke med at tale. Den starter med at lytte. Jeg har lært, at jeg ikke kan forklare noget, før jeg forstår, hvad modtageren har brug for. Det handler ikke kun om at kende deres faglighed, men også om at forstå deres perspektiv, deres udfordringer og deres mål. Når jeg ved, hvor de står, kan jeg bedre finde den rigtige vinkel og det rigtige niveau.
Jeg har ofte oplevet, at misforståelser ikke opstår, fordi noget er svært, men fordi vi taler forbi hinanden. Derfor bruger jeg tid på at stille spørgsmål. Ikke for at udfordre, men for at forstå. Når jeg har det rigtige billede af situationen, bliver det langt lettere at forklare det komplekse på en måde, der giver mening.
At gøre det abstrakte konkret
En af de ting, jeg har arbejdet mest med, er at gøre abstrakte koncepter konkrete. Det kan være tekniske processer, dataanalyser, strategiske beslutninger eller komplekse systemer. Uanset hvad det handler om, prøver jeg altid at finde eksempler, billeder eller analogier, der gør det lettere at forstå.
Jeg har ofte brugt hverdagsbilleder, fordi de skaber genkendelse. Når man kan relatere noget teknisk til noget velkendt, falder brikkerne hurtigere på plads. Det handler ikke om at forsimple, men om at skabe en bro mellem det kendte og det ukendte. Når folk kan se sammenhængen, bliver det komplekse mindre skræmmende og mere håndgribeligt.
At skabe ro i det komplekse
Kompleksitet skaber ofte uro. Det kan være usikkerhed, tvivl eller frustration. Jeg har stået i mange situationer, hvor folk var overvældede af information, deadlines eller tekniske udfordringer. I de situationer har jeg lært, at formidling ikke kun handler om ord, men også om ro. Når man selv er rolig, smitter det. Når man kan forklare noget klart, falder skuldrene hos dem, der lytter.
Jeg har oplevet, hvordan en god forklaring kan ændre stemningen i et rum. Fra forvirring til forståelse. Fra modstand til samarbejde. Fra tvivl til retning. Det er en af de ting, der gør formidling så vigtig. Det handler ikke kun om at forklare, men om at skabe klarhed og tryghed.
At formidle med respekt
Formidling er ikke envejskommunikation. Det er en dialog. Jeg har altid haft stor respekt for dem, jeg formidler til. Uanset om det er kolleger, ledere, kunder eller samarbejdspartnere. Jeg ser det som et samarbejde, hvor vi sammen finder frem til den bedste forståelse.
Det betyder også, at jeg aldrig taler ned til nogen. Jeg tror på, at alle kan forstå det meste, hvis det bliver forklaret rigtigt. Det handler ikke om at være klogere, men om at være tydeligere. Og det handler om at møde folk der, hvor de er, uden at gøre det til en konkurrence om viden.
Formidling som en del af min identitet
Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at formidling ikke bare er en kompetence, jeg har tilegnet mig. Det er blevet en del af min identitet. Jeg trives i rollen som den, der skaber overblik. Den, der gør det komplekse forståeligt. Den, der hjælper andre med at se sammenhænge, de ikke selv havde opdaget.
Det er en rolle, jeg tager med mig ind i alt, hvad jeg laver. Uanset om det handler om teknologi, strategi, samarbejde eller udvikling. For mig er formidling ikke bare noget, jeg gør. Det er en måde at være på. En måde at skabe værdi. En måde at bygge bro mellem mennesker og viden.
