Umulige opgaver findes kun i vores egne antagelser

Når vi kalder en opgave umulig, er det sjældent virkeligheden, der sætter grænsen, men vores egne mentale modeller. Dette indlæg undersøger, hvordan antagelser kan begrænse kreativitet, og hvorfor nye løsninger først opstår, når vi tør tænke ud over det velkendte. En filosofisk refleksion inspireret af Fængslende tanker.

Når antagelser bliver usynlige barrierer

Vi bruger ordet umuligt langt oftere, end vi selv lægger mærke til, og det sniger sig ind som en slags mental genvej, når noget ligger uden for vores nuværende forståelse. I det øjeblik vi kalder en opgave umulig, har vi allerede sat en grænse for vores egen tænkning. Det er ikke opgaven, der har ændret sig, det er vores perspektiv, der lukker sig om sig selv.

Antagelser er sjældent noget, vi opdager i øjeblikket. De ligger under overfladen, formet af erfaringer, vaner og gamle løsninger, og de hjælper os med at navigere i hverdagen. Men de kan også blive til små fængsler, hvis vi ikke opdager, at de står i vejen. Når vi møder noget, der ikke passer ind i vores eksisterende forståelsesramme, er det fristende at afvise det som urealistisk. Det er lettere end at udfordre vores egne tankemønstre.

Det er her kreativiteten begynder. Ikke som et pludseligt glimt af inspiration, men som en stille nysgerrighed efter at forstå, hvorfor noget føles svært. At spørge sig selv, hvad det egentlig er, der gør opgaven umulig. At undersøge, hvilke antagelser der ligger bag vores første reaktion. Og ofte opdager vi, at begrænsningen ikke ligger i opgaven, men i vores måde at forstå den på.

Albert Einstein formulerede det skarpt:
The true sign of intelligence is not knowledge but imagination.

Citatet rammer præcist ind i denne problematik. Viden er nødvendig, men den kan ikke stå alene. Den kan fortælle os, hvad der er sket før, men ikke hvad der kan ske næste gang. Forestillingsevne er evnen til at se ud over de mentale modeller, vi normalt navigerer efter, og opdage nye muligheder.

Hvis du vil dykke dybere ned i de personlige egenskaber, der styrker evnen til at udfordre begrænsende antagelser, kan du læse min tekst om personlige egenskaber.

★ Hvis du vide mere ⇒ Personlige egenskaber

Når viden bliver et stillads, ikke en grænse

Vi taler tit om viden som noget, der skal udvides, som om mere viden automatisk fører til bedre løsninger, men sådan fungerer det ikke altid. Viden kan være en hjælp, en støtte, et fundament, men den kan også blive så solid, at vi glemmer at stille spørgsmål ved den. Når vi møder en opgave, der ikke passer ind i det, vi allerede ved, er det nemt at tænke, at den må være umulig. Men måske er det ikke opgaven, der er problemet, måske er det vores forhold til viden.

Viden giver os struktur, den giver os et sprog at tænke med, og den giver os erfaringer at trække på. Den fungerer som et stillads, vi kan bygge videre på, men et stillads er ikke en bygning. Det er midlertidigt, det er et hjælpemiddel, og det skal fjernes igen, når konstruktionen står af sig selv. Problemet opstår, når vi begynder at behandle stilladset som om det er selve huset, når vi tror, at vores nuværende forståelse er den endelige form, og ikke bare et udgangspunkt.

Når vi læner os for tungt op ad det, vi allerede ved, mister vi langsomt evnen til at forestille os noget nyt. Vi falder tilbage i de samme mønstre, vi vælger de løsninger, der passer ind i vores eksisterende rammer, og vi glemmer, at kreativitet ikke handler om at gentage det velkendte, men om at udforske det, vi endnu ikke har forstået. Viden kan give tryghed, men den kan også gøre os blinde for det, der ligger lige uden for vores synsfelt.

Det paradoksale er, at jo mere vi ved, desto sværere kan det blive at se ud over vores egne antagelser. Viden kan give en følelse af, at vi har styr på tingene, at verden hænger sammen på en bestemt måde, og at vi kan regne den ud. Men verden ændrer sig, og det gør vores opgaver også, og derfor må vores forståelse være fleksibel. Viden skal være noget, vi bruger aktivt, ikke noget vi gemmer på som en slags intellektuel forsikring.

Når vi begynder at se viden som et stillads, der hjælper os med at bygge videre, i stedet for en grænse, der holder os på plads, sker der noget interessant. Vi bliver mere nysgerrige, vi bliver mere åbne, og vi bliver bedre til at stille spørgsmål, også til det, vi troede, vi havde styr på. Og det er netop i den bevægelse, mellem det kendte og det endnu ikke kendte, at kreativitet får plads til at vokse.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan mine professionelle kompetencer er formet af netop denne balance mellem viden og forestillingsevne. Du kan læse mere om dem i min tekst om professionelle kompetencer.

★ Lær mine kompetencer at kende ⇒ Professionelle kompetencer

Kreativitet opstår i spændet mellem begrænsning og mulighed

Kreativitet bliver tit fremstillet som noget frit og ubegrænset, som om idéer opstår bedst i et rum uden regler, men sådan fungerer det sjældent i praksis. Kreativitet trives ikke i det grænseløse, den trives i spændet mellem det, vi ved, og det, vi endnu ikke har forstået. Det er i det spænd, at forestillingsevnen får retning, og at nye idéer begynder at tage form. Begrænsninger er ikke en hindring, de er selve udgangspunktet.

Når en opgave virker umulig, er det ofte fordi vi forsøger at løse den med de samme tankemønstre, som skabte problemet. Vi gentager det velkendte, vi følger de spor, vi plejer, og vi håber, at resultatet bliver anderledes denne gang. Men kreativitet kræver, at vi tør stille os et andet sted. At vi tør se begrænsningen som en mulighed for at tænke nyt. At vi tør lade os udfordre af det, der ikke passer ind i vores eksisterende forståelse.

Begrænsninger fungerer som en slags mental modstand, der tvinger os til at ændre greb. Når noget ikke kan løses med de værktøjer, vi plejer at bruge, bliver vi nødt til at finde nye. Det er her kreativiteten får sin kraft. Ikke i evnen til at producere idéer ud af det blå, men i evnen til at omforme det kendte, kombinere det på nye måder og opdage mønstre, vi ikke tidligere har set.

Det er også derfor, at nogle af de mest interessante løsninger opstår i situationer, hvor ressourcerne er begrænsede. Når vi ikke kan købe os til en løsning, må vi tænke os til den. Når vi ikke kan vælge den nemme vej, må vi finde en ny vej. Og når vi ikke kan gentage det, vi plejer, bliver vi tvunget til at udfordre vores egne antagelser.

Kreativitet handler derfor ikke om at have uendelige muligheder, men om at kunne navigere i spændingsfeltet mellem det mulige og det endnu ikke mulige. Det er i det felt, at forestillingsevnen bliver aktiveret, og at vi begynder at se verden på en måde, der åbner for nye løsninger. Begrænsningen er ikke en mur, den er et afsæt.

At give plads til forestillingsevnen i en verden styret af logik

Vi lever i en tid, hvor logik og data fylder mere end nogensinde, og hvor vi måler, analyserer og optimerer alt, hvad vi kan komme i nærheden af. Det giver os en følelse af kontrol, og det skaber en struktur, der gør det muligt at træffe beslutninger på et solidt grundlag. Men logik kan kun tage os et stykke af vejen. Den kan fortælle os, hvad der er sket før, og hvad der sandsynligvis vil ske igen, men den kan ikke fortælle os, hvad der endnu ikke findes.

Forestillingsevnen er ikke det modsatte af logik, den er et supplement. Den er evnen til at se ud over det, vi allerede ved, og forestille sig noget, der endnu ikke er blevet til virkelighed. Det kræver, at vi tør slippe kontrollen et øjeblik, og at vi tør lade tankerne bevæge sig i retninger, der ikke nødvendigvis har et klart facit. Det er en mental bevægelse, der ikke altid føles effektiv, men som ofte viser sig at være nødvendig.

Når vi giver plads til forestillingsevnen, åbner vi for muligheden for, at verden kan være større, end vi troede. Vi åbner for idéer, der ikke passer ind i vores eksisterende modeller. Og vi åbner for løsninger, der ikke kan regnes frem, men som skal opdages.

Når vi tør se ud over vores egne antagelser

Når vi ser tilbage på udgangspunktet for dette indlæg, bliver det tydeligt, at umulige opgaver sjældent handler om selve opgaven. De handler om vores antagelser om, hvad der kan lade sig gøre. Det er de antagelser, der farver vores første reaktion, og som bestemmer, hvor vi leder efter løsninger. Når noget føles umuligt, står vi ofte ikke over for en reel begrænsning, men over for kanten af vores egen forståelse.

At udfordre antagelser kræver mod. Det kræver, at vi tør stille spørgsmål ved det, der virker selvfølgeligt, og at vi tør undersøge, hvorfor noget føles svært. Det kræver også, at vi accepterer, at vores første vurdering ikke altid er den rigtige. Men når vi gør det, åbner vi for en anden form for klarhed. En klarhed, hvor vi ikke længere er begrænset af det, vi plejer at tro, men af det, vi faktisk kan forestille os.

Det er i de små mentale forskydninger, at forandringen begynder. I evnen til at se en begrænsning som et afsæt. I lysten til at undersøge det, der ikke passer ind. I viljen til at lade forestillingsevnen få plads i en verden, der ellers belønner det målbare. Når vi tør se ud over vores egne antagelser, bliver verden ikke nødvendigvis lettere, men den bliver større, og vi bliver bedre til at navigere i den.

Hvis du har lyst til at dykke videre, ligger der flere indlæg, der udfolder de samme temaer. Du kan læse om, hvordan personlige egenskaber påvirker vores måde at arbejde på, eller du kan gå videre til mine refleksioner om karriere og erfaring, hvor jeg beskriver, hvordan metode, nysgerrighed og faglighed spiller sammen i praksis. Og hvis du vil endnu dybere ned i de mentale modeller, der styrer vores arbejde, kan du udforske mine indlæg om arbejdsstil og metode, hvor små skift i perspektiv kan ændre hele måden, vi løser problemer på.

For når alt kommer til alt, er det ikke opgaverne, der er umulige. Det er vores antagelser, der gør dem til det. Og når vi først opdager det, begynder noget nyt at blive muligt.

Hvis du vil se, hvordan disse tanker om kreativitet og mentale modeller afspejler sig i praksis, kan du både læse om mine personlige egenskaber og de professionelle kompetencer, jeg har udviklet gennem 15 år med organisk markedsføring.

Dette indlæg er baseret på mine tanker og forestillinger efter at have læst de første kapitler af bogen “Fængslende tanker” af Linda Burlan Sørensen udgivet i 2025 fra forlaget Gorilla & Tiger Legacy – Publishing House.